Vores hus og omgivelser

Kløvermarken hører til i en fredet bygning på kanten af Amager, tæt på Christianshavn og voldanlægget.

Bygningernes historie

Vores to huse blev bygget i 1885 af Axel E. Møller og var oprindelig et såkaldt damp krølhårsspinderi, der producerede polstringsmateriale til madrasser. Derfor er hele bygningskomplekset fredet og fremstår med smukt bindingsværk og træudskæringer.

Op gennem 1970'erne og 1980'erne har bygningerne været brugt som afvænningssted for narkomaner og senere som Børnehotel. Institutionen Kløvermarken har holdt til i bygningerne siden 1991.

I huset er der fælles opholds- og spisestue. Vi har også et computerrum, og et stort fælles aktivitetsrum med bordfodbold og bordtennis. I køkkenet bliver der hver dag lavet tre daglige måltider, men der er også mulighed for selv at lave mad. Se vores kontrolrapport her.

Omgivelserne

Geografisk er vi placeret på Kløvermarksvej lige overfor haveforeningen Vennelyst og med Kløvermarkens tennisklub som nabo. Lidt længere væk ligger boldbanerne Kløvermarken. Vi ligger også tæt på Christianshavn, det naturskønne voldanlæg og Amager Strandpark.

Se billeder fra Kløvermarken, vores faciliteter og omgivelser her.